Råd ved udenlandsrejser

Medicinpas

Bestilles gratis via Apotekets hjemmeside

her

Alternativt kan du bestille en lægetid, mhp. medicinpas. Denne koster tilsvarende en
frihåndsattest. Husk at medbringe dit pas til konsultationen.

Malariaprofylakse

For rejsende til Afrika er P. falciparum-malaria den alvorligste infektiøse sygdomsrisiko. I 2014 var antallet af importerede malariatilfælde i Danmark 102, heraf 98 fra Afrika, og det skønnes, at et langt større antal behandles for malaria under rejsen.
Det er meget vigtigt at beskytte sig mod myggestik ved konsekvent anvendelse af myggenet og balsam, specielt fordi medikamentel profylakse ikke er 100% effektiv.

Vektorbårne sygdomme

Myggestik kan overføre sygdomme som malaria, gul feber, denguefeber og japansk encephalitis. Især denguefeber er et stigende problem for rejsende, og da der endnu ikke findes en vaccine mod denguefeber, er profylakse mod myggestik eneste effektive foranstaltning. Malariamyggen, Anopheles, stikker først efter mørkets fremkomst eller i mørke rum. Den myg, Aedes aegypti, der overfører gul feber og dengue, stikker især i de tidlige morgentimer og sidst på dagen. Japansk encephalitis overføres af forskellige Culex-myg, hvoraf nogle fortrinsvis stikker om dagen, mens andre fortrinsvis stikker aften/nat.
Risikoen for insektstik kan undgås eller nedbringes ved følgende forholdsregler:

 

  • Påklædning
    Bær hensigtsmæssig påklædning (lange bukser og trøje med lange ærmer, sko eller støvler i stedet for sandaler eller bare fødder). Beklædningsgenstande kan imprægneres, fx med permethrin.
  • Myggeafvisende midler
    Anvend myggeafvisende midler. Det diskuteres hvilke midler, der er bedst. Autan Active og Mosi-guard, der kan købes i Danmark, synes lige så effektive som midler, der indeholder DEET (diethyltoluamid), fx Jungle Oil, der kan købes i udlandet.
    Myggeafvisende midler er lokalirriterende, og deres anvendelse bør begrænses til de dele af huden, der udsættes for myggestik. Bør undgås til børn < 3 år, hvor man bør anvende mindre irriterende (og mindre effektive) midler suppleret med andre forebyggende tiltag. For alle midler gælder, at brugsanvisningen bør læses og følges.
  • Aircondition og myggenet
    Sov i rum med aircondition eller med myggenet for vinduerne. Hvis dette ikke er muligt, kan rummets vægge sprayes med insektmiddel.
    Anvend imprægneret myggenet omkring sengen. Dette er sammen med medikamentel profylakse den mest effektive metode til forebyggelse af malaria. Effekten øges 2-4 gange, hvis nettet er imprægneret med fx permethrin.

Mad og drikke

Mad og drikke er hyppige kilder til infektionssygdomme. Blandt de mere almindelige sygdomme kan nævnes colibakterie-diarré, shigellainfektioner, salmonellainfektioner (herunder tyfus), amøbiasis, giardiasis og hepatitis A.

I områder, hvor hygiejnen er dårlig, kan risikoen for sygdom reduceres ved, at den rejsende kun indtager drikke lavet på kogt vand (fx te, kaffe) eller mineralvand med kulsyre på flaske eller i dåse. Alternativt kan vandet renses, enten ved anvendelse af keramiske specialfiltre eller ved kemisk behandling af vandet (fx iod).
Alle rå fødeemner er potentielt forurenede. Den rejsende bør undgå salat, rå grøntsager, upasteuriseret mælk og mælkeprodukter og is og kun spise mad, der er gennemstegt eller kogt og fortsat er varmt. Frugt bør skrælles af den rejsende selv.

Rejsediarré

Rejsediarré optræder hos 20-50% af alle rejsende til Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten.
Symptomerne begynder oftest akut med 3-5 vandtynde afføringer dagligt ledsaget af mavekneb og kvalme.
Symptomerne varer typisk 3-4 dage, men ca. 10% har gener i mere end en uge. Den hyppigste årsag er colibakterier, men en del tilfælde skyldes andre bakterier, virus eller parasitter.
I de fleste tilfælde forløber rejsediarré fuldstændigt ukompliceret. Vigtigst er det at sikre tilstrækkelig væske- og salttilførsel.

 

Behandling rejsediarre

Loperamid har god effekt på symptomerne, men bør undgås ved blodig diarré, og brugen bør begrænses til 24 timer. Antibiotikabehandling kan mildne og forkorte forløbet af rejsediarré. Der anvendes azithromycin 1.000 mg som enkeltdosis Antibiotikabehandling reducerer den gennemsnitlige varighed af diarré fra ca. 3 døgn til lidt over 1 døgn.

Ved høj feber i mere end nogle få dage (> 38,5°C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes.

Seksuelt overførte sygdomme

Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination.

Badning

Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer – hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås.

Andre risici

Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald.
Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes.
Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej.

Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning.

Rejseapotek

Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb ved rejse til risikoområde (recept kan erhverves ved rejsemedicinsk konsultation)

Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin (recept kan erhverves ved rejsemedicinsk konsultation) Køb evt. Revolyt som er salte i korrekt forhold for at undgå dehydrering.

Antihistamin (fx. alnok, håndkøb) behandling af allergiske reaktioner.
Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, udskrives  acetazolamid  på recept. Det anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået.
Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra.

Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst

De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria, giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose, kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst.

Hvis man er uden sygdomstegn efter hjemkomsten, så har man sædvanligvis ikke udbytte af rutinemæssig helbredsundersøgelse efter hjemkomst, medmindre der foreligger særlig eksposition, fx for seksuelt overførte sygdomme (inkl. HIV og hepatitis B).

Kilde: Promedicin.dk